Vores område er nu kloakeret, der arbejdes rundt omkring med tilslutninger til kloaknettet, og nu er det vi skal nyde at være fri for afspærringer og opgravninger samt at kunne bevæge os rimeligt frit og uhindret rundt på vores veje.
Så langt så godt, men den totalt frie bevægelighed på alle vores veje er i øjeblikket noget begrænset af disses aktuelle overfladetilstande.
Det er ikke langt tid siden (ca. 4 måneder), at vi afholdte de sidste afleveringsforretninger med Aarsleff, der har været entreprenør på kloakeringsarbejderne samt den efterfølgende genetablering af de berørte vejarealer.
Efter diverse opfølgninger samt genetablering og lidt udvidelser af asfalteringerne ved udkørslerne til Lyngvej fremstod vejsystemet genetableret og farbart, men som vi nu erfarer ikke så længe, som vi er vandt til, idet en del af de meget trafikerede veje fremstår som meget lidt fremkommelige. Disse er meget hullede, og man skal nærmest være mester i raily-slalomskørsel for at komme helskinnet igennem nogen steder.
Denne situation er naturligvis ikke holdbar, hvorfor vi nu i uge 47 med vores vejmand i første omgang foretager ”brandslukning” ved at udbedre de værste huller, og senere (primo december) færdiggør den gennemgribende istandsættelse af vores veje, der igen gør dem rimeligt farbare.
Desværre kan vi i nogle år fremover forvente at skulle reparere vej mere intenst, end vi har været vandt til i årerne før kloakeringen. Årsagen til dette er, at de mange opgravninger til kloak har ødelagt de gennem mange år etablerede solide fundamenter til vejene, og det vil tage en hel del tid at få dem genetableret.
Selvom vi vil gøre meget for at bibeholde rimeligt farbare veje, er det også op til jer alle at hjælpe os dermed ved at køre behersket langsomt på vores grusveje. Vi har allerede i vores vedtægter nævnt 20 km/h som værende den anbefalelsesværdige hastighed.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen