Pas på tyven!

Gode råd til sikring af dit sommerhus

Når feriesæsonen er slut, fremstår masser af sommerhuse som menneskeforladte. Det giver ideelle arbejdsvilkår for indbrudstyve. Derfor kan blot en lille indsats fra sommerhusets ejer betyde, at risikoen for at finde sit sommerhus tømt for værdier kan blive væsentligt minimeret.

Midt- og Vestsjællands Politi og Det Kriminalpræventive Råd har følgende gode råd til ejere af sommerhuse:

  • Fjern dine værdier
  • Selv hårde hvidevarer og brændeovne er i fare, når tyven har god tid.
  • Spær indkørslen med en bom eller kæde, så man ikke kan køre helt op til huset. 
  • Forstærk dørkarmen på yderdøren og sæt et sikkerhedsslutblik på.
  • Sæt dobbeltlåse på døren, så den bliver ekstra svær at bryde op.
  • Træk gardinerne fra og lad skabene stå åbne.
    Lad tyven se, at der ikke er noget at komme efter.
  • Luk og lås døre og vinduer – også selvom du blot er væk i kort tid.
  • Brug udendørsbelysning med føler, så lyset tænder ved bevægelse.
  • Fjern alle ekstranøgler, du har gemt ved huset
  • Aftal med naboerne, at I holder øje med hinandens huse, om muligt.
  • Sørg for at mærke og tage billeder af alle dine værdigenstande  
    – også køleskab og brændeovn.
  • Undersøg om din forsikring dækker indbrud i sommerhus, og om betingelserne for erstatning er opfyldt.

Hvis man ser mistænkelige personer eller køretøjer i sommerhusområdet, bedes oplysningerne hurtigst muligt videregivet til politiet på telefon 114. Hvis der er tale om et igangværende indbrud, skal politiet kontaktes straks på alarm 112.

Observerer du tegn på indbrud et sted, er du desuden velkommen til at kontakte 
vores medlem Yvonne Lago på tlf. 21 26 72 16, som så vil kontakte den berørte ejer.

Du kan læse mere om forebyggelse af indbrud på Det Kriminalpræventive Råds hjemmeside www.dkr.dk under menupunktet: Indbrud. På samme hjemmeside kan du også læse mere om sikring af døre og vinduer, så de bliver sværere at bryde op.

Hent app-en til din mobiltelefon nu!

Hent app-en til din mobiltelefon nu!

Man kan også tilmelde sig Nabohjælp, som er en god ting, hvis man er flere, som går sammen om at forhindre indbrud. 

Nabohjælp er en glimrende foranstaltning, som har bevist sin effektivitet i almindelige beboelseskvarterer. Om det også er brugbart i vores sommerhus-område bør vi undersøge.
Gå ind på Nabohjælp, læs om fremgangsmåden, se videoen. Dernæst henter du app-en til din mobiltelefon. Den er basis for for hele nabohjælpen. 

Se også Bo-trygt siden, som Trygfonden, Realdania, Bolia og Det kriminalpræventive Råd står bag.