Husk, når du bygger:

  • at give din GF besked pr. mail
  • læg en seddel i postkassen til dine naboer og genboer
  • at reetablere vejen løbende

Så er du sikker på, at byggeriet forløber i en god atmosfære. 
Se også her.

Nylige byggerier:

Toftevej 16B,       Martin Lyngesvej 4 (2) ,     
Kongepartens Strandvej 5

Lærkevej 32: Kommunen har givet byggetilladelse !
Se neden for. 

Byggetilladelse til stor-sommerhus på 362 m2  på Lærkevej 32

GF har anket kommunens byggetilladelse af flere grunde:


  • Der er ikke taget hensyn til skødets servitutter
  • Byggeriet skal fortrinsvis bruges til udlejning, hvilket støder forbuddet mod erhvervsmæssig brug.
  • Byggeriet har ikke været til høring hos naboer og GF
  • Byggeriet er for voldsomt til områdets veje og støder mod den generelle vedligeholdelsesplan for vejene, som vedligeholdes af GF.
  • Uklar angivelse om overkørsel er fra Lærkevej eller Sølvmågevej, idet kommunens sædvane er én overkørsel pr. parcel. 


Kommunen har valgt at se bort fra servitutterne og baserer byggetilladelsen udelukkende på overholdelse af udnyttelsesgraden.

Ankestyrelsen anvist af kommunen som klagemyndighed har afvist vores anke, idet servitutter ikke henhører under dem. 


GF har fået akt-indsigt og har støttet op om en underskriftsindsamling og har påklaget byggeriet over for ejerne, men da ejerne nu fremskynder byggeriet, har vi gennem vor advokat Stig Nielsen sendt rekvisition til forbudsretten med krav om, at byggeriet stoppes indtil en retslig afgørelse. 

Bestyrelsen har orienteret medlemmerne på den ekstraordinære generalforsamling, den 5. marts 2023, og fik her forsamlingens enstemmige mandat til et civilt søgsmål mod ejerne af Lærkevej 32.  Foreløbg vedtog forsamlingen et ekstra kontingent på 100,00 kr.

Sagen behandles først ved byretten i Holbæk som forbudssag den 4. april, kl. 9.30, hvor vi nedlægger påstand om at byggeriet stoppes. 


Læs mere  


Sagen er af GF Kongeparten blevet ført i Holbæk ret, men desværre gik dommen os imod.

Den 14. april 2023 afsagde retten sin kendelse, som går ud på at vort medlem Lærkevej 32 ikke har overtrådt servitutterne,

der ligger på grundens udnyttelse. I sin begrundelse lægger dommeren vægt på, at der ikke er ført bevis for, at

vort medlem vil overtræde disse i sin fremtidige brug. Husets størrelse og placering i en gammel udstykning er ikke nok til

at underkende den byggetilladelse, som Odsherred Kommune har udstedt. Det er heller ikke gyldig begrundelse, at bygherrerne

har et tilsvarende hus i Ordrup, som udlejes i 25 uger om året til større selskaber til gene for de omkringboende.

Retten støtter sin afgørelse på, at byggeriet er godkendt af Odsherred Kommune, og derfor ikke kan støtte vores påkrav om byggestop.

Vi overvejer nu, om det har noget formål at anke dommen til Landsretten.

Hele dommen kan læses her.


Vi har kæret dommen til Landsretten: 

Efter samråd med vores advokat, Stig Nielsen, Holbæk, har vi besluttet at kære dommen.  Stig mener, at der er en god mulighed for, at landsretten vil ændre dommen fra byretten.

Vi mener stadig, at det er et byggeri med udlejning af selskabslokaler med overnatning, (og evt. kok) som formål, og derfor er en forretning i konkurrence med den etablerede hotelvirksomhed. Vi mener derfor, at servitutten er overtrådt,  og at vi ved at kære dommen til landsretten vil få afprøvet deres værdi. I sidste ende er det vores berettigelse som grundejerforening , der er på spil.


Retsmøde i Landretten tirsdag den 22. august 2023

6. afd. kl. 09.30-15.30 - Mundtlig forhandling - Retssal 1.9 


Læs Linda Leonhardts referat fra mødet i Østre Landsret



Vi har 29. august 2023 fået svar fra Østre Landsret, som desværre også gik os imod. 


Læs hele landsrettens kendelse her


Vi vil nu i bestyrelsen beslutte, hvilken slutning skal drage af denne situation.  

25/8.2023. Billede af udsigten fra nabogrund til byggeriet på Lærkevej 32

Trods varsling om at stoppe har bygherren forceret byggeriet og opsat sidevægge og lavet undertag. Der er endnu ikke indlagt kloak, vand og el og ikke støbt bunddæk. Byggeriet har henligget flere måneder uden at være helt lukket.  Byggeriet overholder snert alle byggelinjer og vil i mere end en forstand kaste skygger over nabogrundene i årevis fremover.